Kører du i tomgang?DKby12/09-2003 Med en ny kampagne sætter Københavns Kommune fokus på tomgangskørsel. Kampagnen gennemføres i Miljøtrafikugen fra den 16.- 22. september 2003. Formålet med kampagnen er at gøre københavnerne opmærksomme på, at det er ulovligt at holde i tomgang i mere end 1 minut – og at der er fornuft i at overholde reglen. - Luften i København kan blive renere, hvis bilisterne overholder tomgangscirkulæret. Mange er rigtig gode til det, men nogle smutter lige ind hos bageren eller afleverer børnene i institutionerne, mens bilen kører i tomgang, og det skaber unødvendig forurening. Det sker måske, fordi de ikke kender reglerne om tomgangskørsel i max 1 min, siger Karin Storgaard (DF) medlem af Miljø- og Forsyningsudvalget i Københavns Kommune. - I københavnske caféer og biografer finder du et Go-card med et fjernt stirrende øje og spørgsmålet " Kører du i tomgang?" Målet er med postkortene også at nå de unge københavnere. Samtidig vil postkortet blive delt ud til bilister i alle aldre af en række politikere og studerende, der tager opstilling på centrale pladser i København. Det bliver f.eks. ved indkøbscentre, taxiholdepladser, større parkeringspladser, ved større arbejdspladser mv., siger miljøborgmester Winnie Berndtson (S). Sidste år foreslog DF i forbindelse med budget 2003 en hensigtserklæring om en publikation om Tomgangscirkulæret. Karin Storgaard fortsætter: - Jeg er meget tilfreds med, at der nu kommer en kampagne om emnet, således at der kommer fokus på området. Ideen med på en humoristisk måde at gøre opmærksom på det er ganske udmærket, og jeg har naturligvis tænkt mig at deltage i de arrangementer, jeg kan. I 1990 vedtog Borgerrepræsentationen Tomgangsregulativet, som siger, at det er ulovligt at holde i tomgang København i længere end 1 minut. Overtrædelser behandles som politisager og straffes med bøde. Siden 1990 har Miljøkontrollen gennemført en række informationskampagner – og nu følges der altså op med en ny kampagne. For et få en mærkbar nedgang i antallet af overtrædelser, skal der reelt være en risiko for at få en bøde. Denne risiko er ikke til stede i dag, da politiet har udtalt, at de har en række andre sagstyper med højere prioritet. Københavns Kommune har besluttet at ansøge Justitsministeriet om at få kompetence til at håndhæve tomgangsreglen – f.eks. ved at byens P-vagter får bemyndigelse til at uddele bøder ved overtrædelser. Københavns Kommune forventer at sende ansøgningen af sted her i efteråret. |
|||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |