Danskere hjælpes ud af BoliviaUdenrigsministeriet18/10-2003 På grund af urolighederne i Bolivia er trafikforbindelserne i og ud af store dele af landet blevet lammet, særligt omkring hovedstaden La Paz. Det har medført, at nogle danske turister i de senere dage er strandet. Udenrigsministeriet og ambassaden i La Paz har derfor i samarbejde med andre EU-lande - og ikke mindst Tyskland – arbejdet på at bringe statsborgere, der ønsker det, ud af La Paz. I dag er det lykkedes at arrangere en tysk ledet flytransport for 150 personer fra La Paz til Perus hovedstad Lima, hvortil de ankommer senere på aftenen dansk tid. Om-bord er de 6 danskere, som ønskede at komme med transporten. For at undgå de mest urolige områder i La Paz blev deltagerne i flytransporten bragt med heli-koptere fra La Paz by til lufthavnen og derfra med fly til Lima. Den heldigt gennemførte opera-tion skyldes ikke mindst en effektiv indsats af Perus luftvåben, der stod for transporten. Foruden ca. 140 fastboende danskere befinder der sig stadig et mindre antal danske turister i Bolivia. Ambassaden er i løbende kontakt med dem og har indtil nu konstateret, at de trods den urolige situation i landet, har det godt og er ved godt mod. |
|||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |