To gamle vejbroer får en overhalingKøbenhavns Amt17/01-2004 Københavns Amt skal i gang med at reparere to af amtets ældste vejbroer. Det drejer sig om broen, der fører Slotsherrensvej over Fæstningskanalen i Rødovre Kommune, og broen som fører Gammel Køge Landevej over Sønder Ringvej på grænsen mellen Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune. Arbejdet vil blive udført i perioden fra april til november 2004, og ventes at give en del trafikale gener. Af hensyn til trafikken gennemføres reparationerne i to etaper, hvor trafikken bliver lagt om og der bliver hastighedsbegrænsning forbi vejarbejderne. Reparationerne består blandt andet i at udbedre belægningerne og dermed standse nedsivning af vand, der er begyndt at skade broernes bærende konstruktioner. Broen over fæstningskanalen er i så dårlig stand, som følge af mange års brug af vejsalt, at hele den såkaldte broplade skal udskiftes. - Det er vigtigt at vedligeholde amtets veje og broer og sikre at de også i fremtiden vil være i god stand, fortæller formanden for Københavns Amts udvalg for teknik og miljø, Erling Eiberg. Reparationen af broerne kommer samlet til at koste lidt over 5 millioner kroner. |
|||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |